Campingudstyr

Anskaf jer luftmadrasser til børnenes talrige sleepovers

Barnets venner kan få en luftmadras (foto eventyrsport.dk)
Barnets venner kan få en luftmadras (foto eventyrsport.dk)

Der kommer et tidspunkt, hvor børn får lyst til at overnatte med deres venner eller veninder. Det bliver endda det ultimative kriterium for, hvor god legeaftalen har været – om de fik lov at sove sammen. Der er nemlig noget helt specielt over at ligge og hviske med sin veninde i mørket, børste tænder sammen og stå op sammen for at indtage en ny dag i skolen.

De små sleepovers er en god måde for børn at knytte varige bånd til deres kammerater, så hvis man som forælder overhovedet kan imødekomme disse overnatninger, bør man gøre det. Du bliver med garanti populær.

Hvis du frygter, at du ender med at komme til at skulle agere underholdning for børnene, eller at du skal trøste et barn med hjemve, er en god måde at undgå ovenstående ting på at vælge fredag som dagen, hvor børnene kan få lov at sove sammen. Om fredagen er der nemlig en anden ro på, fordi både du og børnene ved, at I ikke skal op i morgen, og det giver altid en hyggeligere stemning, og du har mere overskud til at kræse for tingene. Lav f.eks. stuen om til en hjemmebiograf, hvor børnene kan se Disney Show og server popcorn og slik til.

Luftmadrassen sikrer en god nats søvn

Hvis din familie ikke lige har ekstra madrasser liggende, er det et oplagt valg at købe en luftmadras, der kan tages i brug, når det er. Sidder du lige nu og tænker, at børn på den størrelse da bare kan sove side om side i en enkeltmandsseng? Det kan de sikkert også godt, hvis man tænker pladsmæssigt, men børn I den alder kan ikke lade hinanden være, når de ligger så tæt – så vil de hellere grine og snakke, end de vil sove. Og det går jo ikke, specielt ikke på hverdagsaftener. Find en luftmadras der er selvoppustelig, så det har mindst muligt bøvl.

Se et udvalg af luftmadrasser her

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *